-
Henrik Sass afviser at have konstrueret børnesexdukke: »Den mest chokerende og ødelæggende af alle anklager«
ソース: BDK Borsnyt / 18 5 2025 23:32:59 America/Los_Angeles
Det forekommer den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen »helt sort«, hvorfor han skulle omdanne en stofdukke til en børnesexdukke, som anklageskriftet imod den tidligere prominente minister beskriver. Det siger Henrik Sass Larsen i et interview til B.T., hvor han udtaler sig for første gang i flere måneder og afviser at have konstrueret en børnesexdukke. »Anklagen, der er rejst imod mig om besiddelse af en børnesexdukke, har været den mest chokerende og ødelæggende af alle anklager – simpelthen fordi jeg aldrig har ejet en børnesexdukke eller haft ønske om en sådan,« siger Sass Larsen. Han fortæller, at han fik dukken i gave i forbindelse med indkøb på en stor kinesisk handelsplatform og efterfølgende rev en elektronisk anordning og en platform ud af dukken, som skabte en sprække i den samt gjorde, at dukkens tøj faldt af. Ifølge anklageskriftet er Henrik Sass Larsen tiltalt for at have konstrueret en børnesexdukke »med et seksuelt formål for øje, idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening«. Adspurgt af B.T. til de tusindvis af billeder og videoer med overgreb mod børn, som Sass Larsen også er tiltalt for at have været i besiddelse af, svarer eksministeren ukonkret, at han stadig er »i gang med teknisk afklaring af materialet, men jeg vil fremkomme med en hel dækkende forklaring snarest«. Sass: Har »aldrig« gjort et barn fortræd Det var i marts, at Berlingske kunne fortælle, at den tidligere erhvervs- og vækstminister for Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen var blevet tiltalt for besiddelse af billed- og videomateriale, der viser seksuelle krænkelser af børn. Sass Larsen er altså desuden anklaget for besiddelse af en ulovlig børnesexdukke. I en pressemeddelelse udsendt af Sass Larsens advokat afviste den tidligere S-minister anklagerne. »Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte,« lød det fra Henrik Sass Larsen. »Jeg havde selv planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i forbindelse med en bog, jeg er ved at færdiggøre, for dermed at give en hel og fuldstændig fremstilling af sagen. Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn.« 6.242 billeder og 2.231 videoer I anklageskriftet mod Henrik Sass Larsen fremgår det, at han er tiltalt for at have været i besiddelse af nogle af de groveste typer af billeder og videoer med overgreb på børn. Sass Larsen er således tiltalt efter straffelovens paragraf 235, der tidligere blev omtalt som børnepornoparagraffen. Ifølge anklageskriftet skulle politiet under to ransagninger på Sass Larsens private bopæl – én ransagning i juli 2023 og én igen i februar 2024 – have fundet og beslaglagt en lang række enheder med »seksuelt materiale af personer under 18 år i form af i alt 6242 billeder og 2231 filmsekvenser«. Flere hundrede af de billeder og filmsekvenser skulle ifølge anklageskriftet være i den såkaldte kategori 3, der dækker over indhold af særlig grov karakter. I forbindelse med anklagen om børnesexdukken tog politiet et billede af den under den første ransagning af Sass Larsens hus. De beslaglagde den dog ikke, og efterfølgende har eksministeren smidt den ud, siger han. I begyndelsen af april blev det besluttet i Københavns Byret, at straffesagen mod Henrik Sass Larsen skal køre i august. https://www.berlingske.dk/politik/henrik-sass-afviser-at-have-konstrueret-boernesexdukke-den-mest-chokerende